Opbygning af Vitamindoktor.Com
- også dit alternativ
Grundlaget for VIP-systemet er udsprunget af de mange forespørgsler, som speciallæge dr. Knut T. Flytlie igennem tiden har fået via sin hjemmeside. ITProfil.dk har i samarbejde med Altero Design udviklet sitet, der siden 1999 har gennemgået adskillige store ændringer, såsom redesign og ombygning til ADcms. Altero Design er et Webburau i København, som vi har arbejdet sammen med i en del år.
Kernen i hjemmesiden er vort ADcms system
ADcms systemet giver, foruden en stærk og effektiv søgemaskineoptimering, administratoren af hjemmesiden mulighed for selv, at vedligeholde sitet. Administrationsmodulet er venligt, logisk og enkelt opbygget, så det er let at bevare overblikket selv på rigtig store sites. Vitamindoktorens hjemmeside er nu på mere end 600 sider, hvoraf der i søgemaskinen Google.Com, på nuværende tidspunkt, er optaget mere end 550 sider.
Debatforum på Vitamindoktor.Com
Alle brugere har mulighed for at deltage i den generelle debat om sundhed og sygdom på www.vitamindoktor.com,
der ikke kræver VIP-medlemskab. Brugerne stiller her spørgsmål til andre brugere, men Vitamindoktor følger debatten og kommenterer fra tid til anden et indlæg.
VIP-brevkassen fungerer lige omvendt
Her stiller brugerne direkte spørgsmål til Vitamindoktoren og får direkte svar fra ham. Alle VIP-medlemmer kan følge med i både spørgsmål og svar. Afhængig af medlemmets helbredsmæssige tilstand, kan Vitamindoktor anbefale en online-konsultation. Konsultationen, der kun kan købes af VIP-medlemmer i dette lukkede forum, kan betale med Dankort, Visacard og en del andre udenlandske betalingskort. VIP-Shoppen er godkendt af PBS, der ligeledes står for alle transaktioner. Shoppen er leveret af ITProfil.dk og er ikke en del af ADcms-systemet.
VIP-medlemskab også for hele familien
Der er mulighed for at købe et personligt- og et familie-medlemskab. Det er de to eneste varer, som ikke-medlemmer har mulighed for at købe. Opgaven bestod i, at der i én og samme shop skulle være mulighed for én type varer - og skjule resten af udvalget. Vi løste opgaven i én shop, ved at oprette flere sprog og differentiere udvalget af varer på de forskellige sprog. Det har ingen betydning for brugerne, da de kun ser det danske sprog. Men på den måde har vi åbnet muligheden for, at brugerne kan købe et VIP-medlemskab uden på nogen måde, at være tilmeldt. Det er først, når købet af VIP-medlemskabet er gennemført og godkendt, at brugeren kan deltage i VIP-brevkassen og købe andre varer i den lukkede del af shoppen.
Sådan...
Har du interesse i Webdesign, ADcms eller en shopløsning, så er du velkommen til at kontakte os for mere information og for et uforpligtende tilbud.
Mere information om shopløsningen og mulighed for, at oprette din egen demoshop, kan du finde herunder. Shoppen kan integreres med økonomisystemet WebFinance, der ligeledes køres online.
Shoppen leveres af A/S Scannet, som vi siden 1999 har haft et tæt og stabilt samarbejde med. Alle priser der er oplyst på A/S Scannet's hjemmeside er vejledende / normalpriser. ITProfil.dk kan på grund af samarbejdet tilbyde alle produkterne til reducerede priser.
|